CitronMelisse
clean-top.jpg

Pletter på gulvtæppet - hvordan renser man dem?

Få vores bedste fif og tricks til at fjerne forskellige typer af pletter fra dine gulvtæpper

Rensning af tæpper kan foregå på mange forskellige måder - og bør også foregå på forskellige måder, afhængigt af pletten og selve tæppet.

Har du fået en kedelig plet på gulvtæppet eller trænger det bare til en godt omgang tæpperens? Nedenfor har vi samlet de oftest stillede spørgsmål, så du har mulighed for at komme pletten til livs og få et flot tæppe igen.

Er pletten for genstridig? Eller vil du bare gerne bruge tiden på andre ting end rensning af tæpper? Hos Clean-up Service er vi eksperter i rensning af gulvtæpper og kender alle de mange smarte tricks. Vi sørger for at foretage en grundig tæpperens, der samtidig er mild og skånsom mod gulvtæppet, så det kan holde i mange år.

Hvordan fjerner man en plet på gulvtæppe?

Jo hurtigere du reagerer, jo større er chancen for at du får pletten af gulvtæppet.
Du bør altid bearbejde pletten fra kanten og ind mod midten, da dette sikrer, at pletten ikke spreder sig yderligere.
Der bør aldrig benyttes klorholdige produkter, da disse kan blege tæppet og efterlade et lysere område i stedet.

Fjernelse af gamle pletter på gulvtæppe

Som nævnt ovenfor, bør man altid reagere hurtigt, hvis der bliver spildt på tæppet, men nogle gange kan der være situationer, hvor pletten ikke opdages før den er tør.
Hvis der er tale om en gammel plet på gulvtæppet, kan der med fordel købes en pletfjerner til tæpper. Du bør altid læse instruktionerne på flasken, så pletfjerningen foregår korrekt, og der undgås at arbejde pletten dybere ned i tæppet.

Hvordan fjerner man kaffepletter på gulvtæppe?

Hvis uheldet er ude og der er spildt kaffe på gulvtæppet, kan det heldigvis stadig reddes. Hvis du lige har spildt kaffen, bør du duppe den våde plet forsigtigt gentagne gange, indtil pletten er tør. Brug en hvid klud, for at undgå yderligere misfarvninger.
Vask herefter pletten gentagne gange med lunkent vand, indtil den er væk.
Hvis der stadig er misfarvning efter vask, kan du forsøge med at duppe glycerin direkte på kaffepletten.

Hvordan fjernes rødvin på gulvtæppe?

De fleste mennesker får et lille gip, hvis der spildes rødvin på tæppet, da det kan være en svær sag at fjerne. Men der er heldigvis hjælp at hente.
Hvis du har danskvand i hjemmet, kan du med fordel hælde dette på pletten, mens den stadig er våd. Herefter kan du suge væsken op med en hvid klud gentagne gange. Brug så vidt muligt en hvid klud, da det mindsker risikoen for yderligere misfarvning.

Der findes også et ældre husmandsråd mod rødvinspletter, hvor der drysses kartoffelmel over den våde plet. Når pletten er helt tør, kan mel og plet støvsuges op. Herefter kan der anvendes glycerin en hvid klud, der duppes forsigtigt på pletten flere gange, hvis der stadig er misfarvning tilbage på tæppet.

Hvordan kan man foretage en rensning af ægte tæpper?

De smukke ægte tæpper kan desværre være lidt vanskelige at skulle rense, grundet deres vævning. Hvis du har har været uheldig at få en plet på dit ægte tæppe, er der dog stadig mulighed for en god rens. Hæld almindeligt sæbevand direkte på pletten og lad det virke i ca. 15 minutter. Herefter kan der hældes kartoffelmel på. Lad det stadig fugtige tæppe suge melet til sig og vent til det er helt tørt. Støvsug til sidst kartoffelmelet op.

Professionelt tæpperensning

Clean-up Service A/S
Tvedvej 199
5700 Svendborg
CVR 69727514
Man - fre kl. 09 - 13

Ring +45 62 21 68 12

Kontakt os


Husk at du kan få fradrag for tæpperensning

Læs mere på www.haandvaerkerfradrag.dk